Prisforskelle mellem trætyper forklaret
Trykimprægneret fyr er det billigste valg fordi træet er let, hurtigt at bearbejde og massivt tilgængeligt i byggemarkederne. Til gengæld holder det kortest, typisk 10-15 år, og skal olies eller males for at bevare udseendet. Lærk og douglas er nordiske træsorter der ligger i mellemklassen, både på pris og levetid, og som mange vælger fordi de patinerer smukt til en sølvgrå farve uden vedligehold. Komposit (WPC) er en blanding af træfibre og plast, og bruges når man vil have et vedligeholdelsesfrit dæk med ensartet udseende, det er dyrere end trykimprægneret, men billigere over tid pga. sparet olie og maling. IPE og andre eksotiske hårdttræer er i toppen af skalaen, både på pris og levetid, og bruges typisk på repræsentative terrasser hvor æstetik og holdbarhed vejer tungt.
Hvordan beregnes prisen på en træterrasse
Prisen på en træterrasse består af materialer (typisk 45-55 % af totalprisen), arbejdsløn (35-45 %) og fundament/strøer (10-15 %). Tømreren opmåler terrassens nettoflade, ganger med en m²-pris for valgt trætype, og lægger derefter fundament, evt. værn og trapper oven i. På en almindelig 25-35 m² terrasse i Nordsjælland lander totalprisen typisk mellem 30.000 og 90.000 kr. inkl. moms, afhængigt af trævalg og kompleksitet. Mindre terrasser på 10-15 m² får en højere m²-pris fordi de faste omkostninger til opstart og fundament fordeles på færre kvadratmeter.
Fundament, strøer og skruer, det man ikke ser
Mange husejere fokuserer på selve terrassebrædderne, men det er faktisk underkonstruktionen der afgør hvor længe terrassen holder. Strøerne skal helst være i trykimprægneret træ eller hårdttræ, og de skal ligge på et solidt underlag, enten punktfundamenter i beton, betonfliser med afretningsgrus eller egentlige støbte betonsokler. Skjulte rustfrie skruer eller specielle clipsystemer koster mere end almindelige terrasseskruer, men giver et pænere og mere holdbart dæk uden synlige skruehoveder. Regn med at underkonstruktion og fundament typisk udgør 20-30 % af totalprisen på en færdig terrasse.
Særlige forhold i Nordsjælland
I Nordsjælland spiller kystnærheden en rolle for materialevalget, især i Helsingør, Espergærde, Hornbæk og Gilleleje hvor det saltholdige og fugtige klima slider hårdere på træ. Her er lærk, hårdttræ og komposit ofte det bedre valg på lang sigt, selvom trykimprægneret kan holde fint hvis det vedligeholdes. På typiske parcelhusgrunde i Hillerød, Allerød og Farum ligger terrassen ofte hævet 20-60 cm over terræn pga. sokkelhøjden, hvilket kræver kraftigere strøer og typisk et lille værn hvis højden overstiger 60 cm (bygningsreglementet). I fredede eller bevaringsværdige områder, fx omkring Frederiksborg Slot eller i ældre bykerner, kan der være krav om bestemte materialer eller udformning, tjek altid med kommunen inden opstart.
Kan man spare ved at gøre noget selv
En træterrasse er en af de opgaver hvor selvbyggeri faktisk giver mening for den øvede gør-det-selv-mand. Du kan spare 30-45 % ved at bygge selv, forudsat at du har værktøj, tid og en pålidelig ryg. De poster hvor det oftest kan betale sig at hyre en tømrer er: udgravning og støbning af fundament, opsætning af værn og trapper, samt hvis terrassen er stor eller ligger i flere niveauer. Mange husejere vælger en hybrid, hvor tømreren laver underkonstruktion og fundament, og man selv skruer terrassebrædderne på. Husk at håndværkerfradraget kun gælder arbejdsløn fra momsregistrerede firmaer, så selvbyg giver ikke fradrag.
